Psykiatritopmødet 2025

Der er kommet ny vilje til at løfte psykiatrien. En 10-årsplan er sat i gang, og investeringerne er større end nogensinde før. Men én ting halter stadig: Vi forebygger for lidt og alt for sent. Vi har skabt et system, hvor man først får hjælp, når livet for alvor er brudt sammen. Det ved vi, at vi kan gøre anderledes. Vi kender tallene. Vi har erfaringerne. Vi har viden nok til at handle. Men alligevel er forebyggelse ofte det første, der spares væk – og det sidste, der får opmærksomhed. Det vil vi ændre.

På årets Psykiatritopmøde sætter vi spot på forebyggelse. Ikke som noget, vi lægger ovenpå, men som selve fundamentet i psykiatrien.
Vi spørger: Hvordan skaber vi en psykiatri, der fanger mistrivsel i opløbet? Hvordan griber vi de første tegn, før krisen rammer? Vi inviterer brugere, fagpersoner, pårørende, politikere og civilsamfund til at udforske nye veje og skubbe til de vante måder at tænke hjælp og støtte på.

Vi tror på, at en ny retning begynder med samtalen. Og vi glæder os til at tage den sammen med dig.

Programmet for psykiatritopmødet 2025

Programmet byder på paneldebatter, faglige oplæg og musikalske indslag – og du kan blandt andet møde følgende debattører og oplægsholdere:

· Poul Nyrup Rasmussen, stifter og protektor for Det Sociale Netværk og headspace Danmark

· Psykiatriordførere på tværs af det politiske spektrum, der giver deres perspektiver og håb for forebyggelse. Herunder formand for Folketingets Sundhedsudvalg

· En lang række tidligere og nuværende psykiatribrugere, der deler ud af deres erfaringer. Herunder tidligere psykiatribruger og influencer Agnes Marie Frey og tidligere psykiatribrugere fra Peer-Partnerskabet, der sætter scenen for forebyggelsesdagsordenen

· Repræsentanter fra WHO (World Health Organization), der giver en international overflyvning af synet på forebyggelsesdagsordenen

· Faglige stemmer, der sætter scenen for, hvordan man forstår investeringer i mennesket, og hvordan vi som samfund skal forebygge mere i fremtiden

· Poul & Monopolet med Poul Nyrup Rasmussen som monopolvært, der vender spørgsmål og bemærkninger fra deltagere på topmødet

· Årets Psykiatritopmøde adskiller sig fra de tidligere, fordi vi runder af med filmen Human Race, der sætter psykiatriens virkelig i centrum – og som giver stof til eftertanke

Programmet opdateres løbende, så følg med her på siden.

Dato: Lørdag d. 4. oktober
Sted: Imperial Bio, Ved Vesterport 4, 1612 København V
Tid: 9.00-17.30

 

 

Tidligere Psykiatritopmøder

Find mere information om de sidste fem års topmøder herunder. Er du interesseret i at vide mere om topmøderne fra 2009-2018, så tag meget gerne fat i Kommunikations- og eventchef Pia Bindesbøll på pb@detsocialenetaverk.dk

PSYKIATRITOPMØDE 2024:
Nye vinde blæser

PSYKIATRITOPMØDE 2023:
Menneske før system

PSYKIATRITOPMØDE 2022:
Fællesskab
– et fælles ansvar

PSYKIATRITOPMØDE 2021:
Vi har en plan!

PSYKIATRITOPMØDE 2020:
Har vi en fremtid?

PSYKIATRITOPMØDE 2019:
Hvert menneske tæller