Tør vi stille spørgsmålet? 

Der er få spørgsmål, der er mere grundlæggende for psykiatrien end spørgsmålet om, hvorfor mennesker udvikler psykisk sygdom og mistrivsel. I årtier har vores svar primært været at lede efter symptomerne, stille diagnoserne og tilbyde behandling, når problemerne er blevet så alvorlige, at de ikke længere kan ignoreres. Det har hjulpet mange mennesker, og det skal vi fortsat gøre. Men det er også blevet tydeligt, at det ikke er nok.

For samtidig med at vi investerer mere i psykiatrien end nogensinde før, oplever stadig flere børn, unge og voksne psykisk mistrivsel. Men gør vi det rigtige? Er investeringer nok – eller bør vi også kigge på de metodiske tilgange og tilføje nye måder at sikre en større involvering af brugeren hvor samtalen bliver mere ligeværdig og recovery-mulighederne dermed stiger? 

Måske er tiden kommet til at stille et andet spørgsmål. Ikke blot: Hvad er der galt med dig? Men: Hvad er der sket med dig? 

For bag mange menneskers psykiske vanskeligheder findes erfaringer med tab, svigt, vold, overgreb, omsorgssvigt, ensomhed eller andre belastende livsbegivenheder. Erfaringer, der kan sætte dybe spor og forme et menneskes liv længe efter, at selve hændelsen er overstået. Erfaringer, som vi i dag ved kan have afgørende betydning for både psykisk og fysisk sundhed. 

Når vi vælger at se psykisk mistrivsel gennem et traumebevidst perspektiv, udfordrer det ikke blot vores forståelse af den enkelte. Det udfordrer også alle vores systemer. 

For hvad betyder det for måden, vi organiserer vores psykiatri på? Hvad betyder det for vores skoler, vores sociale indsatser, vores sundhedsvæsen og de fællesskaber, vi tilbyder mennesker i krise? Hvad kræver det af fagprofessionelle, ledere og politikere, hvis vi skal lykkes med at møde mennesker åbent og mere helhedsorienteret? 

Det er ikke små spørgsmål. For de handler også om prioriteringer. 

De handler om, hvad det koster, når vi ikke lykkes med at forstå og håndtere følgerne af belastende livserfaringer. Hvad det koster i menneskelige lidelser, tabte livsmuligheder og brudte relationer. Men også hvad det koster samfundet, når mennesker gennem år lever med problemer, som måske kunne være blevet forebygget eller afhjulpet tidligere. 

Vi ved i dag mere om trauma og dets konsekvenser, end vi nogensinde har gjort før. Derfor er den afgørende udfordring måske ikke længere, om vi mangler viden. Den afgørende udfordring er, om vi er villige til at lade den viden forandre vores måde at tænke og handle på. 

Psykiatritopmødet 2026 tager afsæt i netop denne udfordring. Trauma forklarer ikke alt alene. Men som samfund skylder os selv at undersøge, hvad der bliver muligt, når vi tør stille spørgsmålet, lytte til svaret og handle på det. 

Dato: Lørdag d. 3. oktober
Sted: Imperial Bio, Ved Vesterport 4, 1612 København V
Tid: 10.00-16.30