Nyhed: 20. september 2023

Alt for mange mennesker med psykiske lidelser sidder ensomme i deres lejligheder, hvis de da har sådan en, og sygner hen. Det kan vi som samfund simpelthen ikke være bekendt. Det mener Mogens Seider, der som direktør for Fountain House, et fællesskab, der giver støtte til mennesker med psykiske lidelser, møder mange af de mennesker i sin hverdag.

“Ensomhed er nok det værste for de her mennesker. De har jo lyst til at gøre de samme ting som os andre og indgå i fællesskaber. Mennesker har jo brug for fællesskaber, men der mangler simpelthen en strategi for, hvordan vi får mennesker ud af den lejlighed,” siger han.

Årsagen til, at alt for mange af de her mennesker sygner hen, er ifølge Mogens Seider, at der ikke er den nødvendige sammenhæng mellem hverdagen på hospitalet og hverdagen, når man udskrives.

“De forskellige systemer og faglige arenaer arbejder ikke sammen. Man skal ikke leve hele sit liv på et hospital. Det liv, som er selve livet, er jo det der foregår ude sammen med andre mennesker i vores samfund. Men det kræver at der er en meget stram sammenhæng mellem dem, der har givet dig medicin på hospitalet, og dem, der tager imod dig bagefter,” siger han.

Når støtten til sårbare mennesker i samfundet mangler, skyldes det i høj grad et vildnis af regler, forvaltninger og forskellige kontaktpersoner. Det betyder, at flere forvaltninger i samme kommune ofte stiller forskellige krav til den samme borger uden at tale sammen. Krav som borgeren ofte ikke kan overholde.

“Når man ikke har nogen tæt på, er det svært at overholde aftaler for eksempel. I morgen skal jeg køre en mand, som jeg møder her i Fountain House, ud på Herlev Hospital kl. 7.45, og hvis jeg ikke gør det, så kommer han ikke derud. Det er sådan nogle små ting, som ikke ordnes af det offentlige,” siger Mogens Seider.

Se på regeltyranniet

Han mener, der er alt for stramme regler for, hvad kommunalt ansatte må, fordi alt for meget handler om at overholde regler og udfylde spørgeskemaer, i stedet for at spørge det enkelte menneske, hvad det har brug for.

“Det der med, at vi laver kommunale akvarier, er en virkeligt dårlig idé. Det kan godt være, at nogen har behov for at blive beskyttet i en periode, men efterfølgende så skal mennesker altså ud på det åbne hav og være sammen med andre. Og der findes ikke en manual for, hvordan man gør det. Der skal være tillid til, at de kommunale frontmedarbejdere bruger tid på noget, der ikke ligger i et skema, og som er til gavn for borgerne. Uden tid til at være til stede i relationen med borgerne, tror jeg ikke på det kan lykkes at skabe de rette rammer for recovery,” siger han.

Åbn det lukkede arbejdsmarked

Det bliver særligt en udfordring, når det handler om at bringe mennesker ind i et af de mest centrale fællesskaber vi har: arbejdsfællesskabet. Mogens Seider påpeger, at reglerne er for rigide fra kommunernes side, når det handler om at hjælpe en borger i arbejde.

“Vi er nødt til at åbne arbejdspladserne også over for dem, der ikke opfører sig helt ligesom alle andre. Jeg oplever også, at erhvervslivet gerne vil hjælpe med det, hvis de får noget gode informationer om, hvordan de skal forholde sig. Desværre må jeg så også konstatere, at vi ikke får erhvervslivet med, hvis de konstant mødes af spørgeskemaer, brugerundersøgelser, formularer og alt muligt andet. Det er for rigidt,” siger han.

Han konstaterer, at vi bliver ved med at gøre tingene på den samme måde og på den måde, der passer bedst til det offentlige system, og ikke på en måde, der passer det enkelte menneske. Det er svært at lave om.

“Samtidig mangler ligeværdigheden i det system. Hvis man ikke kan sikre, at der er resonans imellem mennesker, så hjælper hverken flere penge eller pænere bygninger. Hvis man ikke har en samklang med den, man skal hjælpe, så virker hjælpen ikke,” fastslår Mogens Seider.

Vi stiller skarpt på Menneske før System til dette års Psykiatritopmøde den 30. september 2023 i Imperial Bio i København, hvor du kan blive meget klogere på den vigtige socialpsykiatri.