Stort engagement, heftige debatter og håb forude

Lørdag fandt årets Psykiatritopmøde sted i Imperial Bio i København. H.M. Dronningen var med til at åbne topmødet, hvor håb og stærke holdninger til de nye vinde i psykiatrien blev serveret for et ekstraordinært engageret publikum.

Skal man opsummere årets Psykiatritopmøde med ét ord, må det være ’engagement’. Aldrig før er så mange pointer fra scenen blevet mødt med så højlydte klapsalver, som de over 1.000 deltagere til årets topmøde sørgede for.

Engagementet var også skyhøjt hos de indbudte oplægsholdere og debattører. Efter velkomsttaler fra protektor i Det Sociale Netværk, Poul Nyrup Rasmussen, og Indenrigs- og Sundhedsminister Sophie Løhde samt en fødselsdagssang for SIND’s forperson, Mia Kristina Hansen, der fyldte 60, bød topmødet på det ene interessante indlæg efter det andet.

Først udfordrede Poul Nyrup Rasmussen sundhedsministeren på, hvorfor ’forebyggelse og tidlige indsatser’ er skubbet helt til 2028 i Sundhedsstyrelsen og Social- og Boligstyrelsens ’Oplæg til rækkefølge og prioritering af anbefalinger under 10-årsplanen for psykiatri og mental sundhed’, der blev udsendt dagen før Psykiatritopmødet.

Derefter fortsatte stilen med virkningsfulde præsentationer, indspark fra salen, slagkraftige onelinere og medrivende meningsudvekslinger med plads til en sund portion ”dissensus” – professionel uenighed – som en af oplægsholderne, Helene Speyer, speciallæge og lektor i psykiatri, netop påpegede, at hun savner i den generelle psykiatridebat.

Meninger mødes og brydes
Særligt i dagens sidste debat fik den veloplagte vært og ordstyrer, journalist og TV-vært Mark Stokholm, sin sag for. I debatten om, hvordan vi får en bedre psykiatri, gik bølgerne højt mellem Jonas Egebart, direktør i Sundhedsstyrelsen og Anders Sørensen, Ph.d. i psykiatri og forsker i udtrapning af psykofarmaka.

De to herrers dedikation og lyst til at gøre en forskel for personer, der har brug for hjælp, var ikke til at tage fejl af, som Poul Nyrup Rasmussen, der også deltog i debatten, diplomatisk pointerede. Hvordan man skal lykkes med den mission, var de to dog ikke helt enige om.

På mange måder understregede denne debat, hvorfor Psykiatritopmødet har sin berettigelse – og hvorfor så mange engagerede deltagere og oplægsholdere dukker op år efter år. Her er plads til, at alle kan komme til orde, og at meninger kan mødes og brydes. Sådan opnår vi en levende, demokratisk samtale. Og sådan rykker vi ved eksisterende idéer og dogmer i bestræbelserne på at sikre en bedre psykiatri for alle, der får brug for den.

Hepper på fremtidens Magnus’er
Blev vi så klogere på de nye vinde, og hvilken retning de blæser i? Mange af dagens kernebudskaber som mere fællesskab, mere medmenneskelighed og mere fokus på at tilpasse et firkantet system efter kringlede sind er jo ikke ligefrem ”nye vinde”, som det flere gange blev pointeret fra scenen.

Men efter årets Psykiatritopmøde kan man ikke være i tvivl om at vinde som disse aldrig har blæst kraftigere. Og at de kun kommer til at tage mere fart på over de næste år.

Blandt andet kunne forpersonen for FADL – Foreningen af unge lægestuderende, Magnus Alexander Gibson, fra scenen fortælle, at de nyeste undersøgelser blandt medicinstuderende viser, at interessen for psykiatrien for første gang i mange år er stigende. Det vækkede stor jubel i salen, ligesom det var tilfældet, da selvsamme Magnus Alexander Gibson udtrykte glæde over, hvor stor en øjenåbner, dagen havde været for ham.

”Jeg hepper på fremtidens Magnus’er” som en begejstret tilskuer skrev på det sociale medie LinkedIN efterfølgende.

Der, på LinkedIN, fortsatte Jonas Egebart og Anders Sørensen desuden deres diskussion efter topmødet – dog i en væsentligt mere dialogsøgende tone. Hvem ved, om det havde været muligt, hvis de ikke havde mødt hinanden ansigt til ansigt ude i virkeligheden først?

Mange tak til alle deltagere i årets Psykiatritopmøde og til dagens musikalske indslag, popkometen Nicklas Sahl og de velspillende kopister i Anders Munch og Broderskabet.

Og så en særlig stor tak til de hårdtarbejdende frivillige – uden jer, intet Psykiatritopmøde.

Vi glæder os til at se jer igen i 2025!