job & frivillig
Bliv frivillig eller søg en stilling
Vi er flere end 600 frivillige
Bliv en del af vores dynamiske team på over 600 frivillige og skab mening i dit arbejde. Det Sociale Netværk søger engagerede frivillige til spændende initiativer.
I headspace, vores landsdækkende rådgivning for unge mellem 12-25 år, kan du blive frivillig rådgiver eller arbejde med kommunikation og formidling. headspace Voices og MindU-frivillige besøger skoler og uddannelsesinstitutioner for at bryde tabuer om psykisk sårbarhed gennem inspirerende oplæg.
Vores årlige Psykiatritopmøde er en fantastisk begivenhed, hvor vi ruller den røde løber ud for psykisk sårbare, pårørende og fagfolk. Bidrag til en dag fyldt med indlæg, debatter, musik og inspiration. Alt dette er muligt takket være vores dedikerede frivillige – Vil du være med?
Ledige stillinger
Ønsker du at tage det næste skridt i din karriere? Vi ved, at den rigtige jobmulighed kan være nøglen til en succesfuld og tilfredsstillende karriere. Her på siden kan du udforske og opdage nye spændende jobmuligheder hos os.
BEMÆRK: Vi modtager ikke uopfordrede ansøgninger men henstiller til, at man holder øje med nye stillingsopslag her på siden.

Vil du være med til at styrke børn og unges trivsel gennem data og analyse?
Vi søger en studentermedhjælper til afdelingen Politik og Analyse. Her bliver du en del af et lille team, hvor du hjælper med at omsætte tal til indsigter, der kan gøre en reel forskel for børn og unge.
Stillingen giver dig mulighed for at arbejde med dataudtræk, kvalitetssikring, analyser og formidling og samtidig få indblik i, hvordan en NGO arbejder politisk og praktisk med mental sundhed. Du vil både få faste driftsopgaver og chancen for at prøve kræfter med større kvantitative analyser og udviklingsopgaver.
Vi leder efter en studerende, der har interesse for data, statistik og trivsel og som har lyst til at arbejde selvstændigt, grundigt og nysgerrigt i et miljø, hvor vi løfter i flok.
Ansøgningsfrist: 1. oktober / Arbejdsplads: København

Vil du være med til
at styrke frivilligheden i headspace Danmark?
Vi søger en national frivilligkonsulent, der vil stå i spidsen for at samle og løfte vores frivilligindsats på tværs af hele landet og sikre, at headspace fortsat er et attraktivt sted at engagere sig som frivillig.
Som en del af sekretariatet i København bliver du drivkraften bag vores nationale frivilligstrategi og får ansvaret for at udvikle rammer, roller og læringsforløb, der giver vores mere end 600 frivillige endnu bedre muligheder for at gøre en forskel for unge.
Du får en rolle, hvor du både skal tænke strategisk og arbejde tæt på virkeligheden i vores centre med ansvar for at udvikle, forankre og fremtidssikre frivilligheden i headspace Danmark.
Ansøgningsfrist: 8. oktober / Arbejdsplads: København