Donation- og medlemsbetingelser

Ved donation og medlemskøb godkender du:

Jeg accepterer, at Det Sociale Netværk må kontakte mig med mere information om nyheder, resultater og andre støttemuligheder via e-mail og telefon. Jeg kan til enhver tid tilbagekalde mit samtykke, når jeg hører fra jer eller ved at skrive til info@detsocialenetvaerk.dk

Betaling

Det Sociale Netværk modtager betaling med Dankort, Visa/Dankort, MasterCard samt MobilePay. Betaling vil først blive trukket på din konto, når dit køb er blevet gennemført.

Alle beløb er i DKK, danske kroner. Det Sociale Netværk, som står bag headspace Danmark, er ikke momsregistreret grundet sin status som velgørende og almennyttig forening. Derfor er der ikke indeholdt moms i salgsprisen.

Foreningen Det Sociale Netværk/headspace Danmark bruger en godkendt betalingsserver, der krypterer alle dine kortoplysninger med SSL (Secure Socket Layer) protokol. Det betyder, at man ikke kan aflæse dine informationer.

Fornyelse

Når et medlem/bidragsyder støtter Det Sociale Netværk eller headspace med et fast medlemsbidrag, gives der lov til, at Det Sociale Netværk trækker det valgte beløb efter aftalt betalingsfrekvens som gælder fra den dag aftalen er indgået.

Hvis medlem/bidragsyder har oplyst sit CPR-nummer eller CVR-nummer til Det Sociale Netværk med henblik på skattefradrag efter gældende regler, vil Det Sociale Netværk sørge for indberetning til SKAT af det skattefradragsberettigede beløb.

Kvittering

Medlemmer eller bidragsyderen modtager en kvittering på e-mail ved indmeldelse eller donation.

Registrering af oplysninger

Det Sociale Netværk registrerer indtastede oplysninger i forbindelse med en donation eller medlemskab. Oplysningerne videregives ikke, men Det sociale Netværk gemmer oplysningerne i fem år i henhold til regnskabet. Find vores Privatlivspolitik her

Specielt om løbende donationer

Vi er utroligt glade for alt støtte, men du kan selvfølgelig til enhver tid stoppe en løbende donation/medlemskab. Det gør du ved at logge ind på din profil. Det kan også gøres ved at sende en mail til info@detsocialenetvaerk.dk, hvori du oplyser dit navn og adresse, og at du ønsker at opsige dit medlemskab.

Fortrydelsesret

Da vi er en almenvelgørende organisation, er vi ikke omfattet af forbrugeraftaleloven, og da der er tale om en donation, er dit “køb” ikke omfattet af den sædvanlige 14-dages fortrydelsesret efter forbrugeraftaleloven. Der er gives ingen fortrydelsesret på din donation over en fast gaveaftale med betalingskort.

Klager over fejl/problemer ved donationen kan gives til følgende adresse, e-mail eller telefonnummer:

Det Sociale Netværk

Østergade 5,

1100 København

CVR-nummer: 31920124

Tlf.: 50 84 68 46

E-mail: info@detsocialenetvaerk.dk

www.detsocialenetvaerk.dk