7. maj 2021

headspace Danmark modtager pris af HK Hovedstaden

HK Hovedstadens har besluttet, at deres sociale pris, Årets Anker, der er på 30.000 kroner, i år skal gå til headspace, der over hele landet giver unge mellem 12 og 25 år “nogen at tale med” om lige hvad der passer de unge selv.

Protektor for og initiativtager til foreningen Det sociale Netværk/headspace Danmark Headspace, Poul Nyrup Rasmussen, takkede for prisen, der blev overrakt af formand Christian Grønnemark i forbindelse med HK Hovedstadens Repræsentantskabsgeneralforsamling.

Jeg vil gerne sige tak, fordi HK Hovedstaden har valgt at give Årets Anker til headspace. Jeg er jo én af dem, der kan huske Anker, og som har diskuteret med Anker, og derfor er jeg også særligt glad for at få prisen til vores arbejde i headspace“, siger Poul Nyrup Rasmussen.

Tidligere års modtagere af Året Anker er blandt andre Folkekirkens Nødhjælp, Medborgerne (der blandt andet organiserer lokale fællesskaber på Nørrebro og Nordvest), Børns Vilkår og Kofoed Skole.