2. februar 2021

Forskningsprojekt: “Vi vil gerne vise, at peers kan noget, som andre ikke kan”

Samfundet spilder værdifulde erfaringer ved ikke at lade mennesker med personlige erfaringer med psykisk sårbarhed spille en større rolle i mødet med mennesker i udsatte situationer, lyder det fra SIND og Det Sociale Netværk, der står bag Peer-Partnerskabet. Nu håber organisationerne, at et nyt forskningsprojekt vil udbrede kendskabet til peers endnu mere.

Da Socialstyrelsen i 2018 skulle fælde dom over den treårige, landsdækkende forsøgsindsats med brug af peers i de kommunale og regionale indsatser mod psykisk sårbarhed, var konklusionen opløftende.

Evalueringen af satspuljeprojekterne pegede på, at inddragelsen af folk, der selv havde oplevet psykisk sårbarhed på egen krop, både for støttegivere- og modtagere var forbundet med øget håb og recovery, altså en øget tro på egne evner og oplevelse af hverdagen som mere meningsfuld, deltagende og håbefuld.

Hos SIND og Det Sociale Netværk, der deltog i det nationale forsøgsprojekt, kunne man glæde sig over de positive fund, der blandt andet førte til, at der efterfølgende blev introduceret peer-støtte i mange kommuner landet over. Men der var mere at hente, var begge organisationer enige om.

Da projekterne var tilendebragt, syntes både vi og SIND, at der var en række dimensioner i arbejdet med peers, vi som civilsamfundsorganisationer kunne forløse endnu mere,” siger Trine Hammershøy, direktør i Det Sociale Netværk.

Derfor stiftede SIND og Det Sociale Netværk samme år Peer-Partnerskabet med det mål, at flere mennesker i vanskelige livssituationer får mulighed for peer-støtte.

Året efter, i 2019, modtog parterne 11 millioner kroner fra VELUX FONDEN til at samarbejde med kommunerne Fredericia, København og Helsingør om at metodeudvikle og dokumentere effekten af en forbyggende og civilsamfundsbaseret peer-indsats for mennesker med psykisk sårbarhed.

‘Håb og selvbestemmelse i hverdagslivet’ hedder projektet, hvis pilotfase blev afsluttet sommeren 2020. På baggrund af de positive tilbagemeldinger har man i SIND store forventninger til det endelige resultat, der skal gøre en ende på den manglende kvalitetsforskning inden for peer-støtte.

Det er et forsøg på at dokumentere værdien af at inddrage civilsamfundet. Vi vil gerne vise, at frivillige peers kan noget, som andre ikke kan,” siger landsformand Knud Kristensen.

Værdifulde erfaringer

SIND og Det Social Netværk har siden etableringen af sidstnævnte i 2009 arbejdet tæt sammen om at slå til lyd for en øget brug af peers i kampen mod psykisk sårbarhed.

Antallet af danskere med mentale sundhedsproblemer vokser, og på trods af fremskridt og erklærede mål om at sætte borgernes behov først, er de regionale og kommunale indsatser stadig  præget af systemtænkning, mener Knud Kristensen.

Vi ved af erfaring, at der blandt psykisk sårbare i dag kan være et forbehold over for det offentlige system. Det gør visse sårbare mennesker nervøse for eksempel ikke at vide, hvad der sker med deres forsørgelse, hvis de ikke dukker op til en konsultation eller et gruppemøde,” siger han.

Det undgår man, når civilsamfundet står bag indsatsen, påpeger landsformanden for SIND.

Når deltagerne møder andre, der selv har erfaringer med f.eks. psykisk sårbarhed, betyder det ofte, at man er mere med og bedre kan se sig selv i, det der sker” siger Knud Kristensen.

Trine Hammershøy betoner, at de levede erfaringer, civilsamfundet ligger inde med, både socialt og økonomisk kan være værdifulde i indsatsen mod psykisk sårbarhed. Og det er Peer- Partnerskabets opgave at hjælpe med at få bragt de erfaringer i spil, mener hun.

Ofte er det civilsamfundet, der er tættest på borgerne. Borgere har ikke altid brug for den mest specialiserede hjælp fra kommunalt hold, men ofte snarere at komme i kontakt med nogen, der selv har prøvet noget af det, de går og kæmper med, så man ikke føler sig alene med det.” siger Trine Hammershøy.

Vigtig udbredelse

Den resterende del af projekt ‘Håb og selvbestemmelse i hverdagslivet’ skal i tråd med pilotfasen gennemføres i samarbejde med kommunerne København, Helsingør og Fredericia.

Her gennemfører man et randomiseret forsøg, hvor borgere, der henvender sig til kommunerne om støtte, kan blive udtrukket til at deltage i et peer-gruppeforløb, såfremt de ønsker det. Projektet evalueres af Forskningsenheden Psykiatrisk Center København med henblik på at måle effekterne hos de deltagende.

Hvis ellers resultaterne lever op til forventningerne, er det Knud Kristensens håb, at peer-konceptet i fremtiden vil blive udbredt til flere kommuner.

Det vil også være med til at understøtte Peer-Partnerskabets arbejde og betyde, at vi i fremtiden lettere vil kunne kaste os over nye projekter, påpeger han.

Trine Hammershøy er for sin del overbevist om, at en øget brug af frivillig peer-støtte, som man arbejder for i partnerskabet, er nødvendig, hvis samfundet skal komme de stigende udfordringer med psykisk mistrivsel til livs.

Min påstand er, at skal vi have et velfærdssamfund om 30 år, så er vi nødt til at medtænke civilsamfundet meget mere aktivt i løsningerne på psykiatriområdet,” siger Trine Hammershøy.



Artiklen er skrevet af Frederik Timm Bentsen